Begravelse eller bisættelse?

Uanset om man taler om begravelse eller bisættelse, så er det fælles for de to afskedsformer, at begge danner rammen om familiens og de pårørendes sidste afsked med afdøde. Ceremonien og afskedsritualet kan udføres ved en klassisk højtidelighed i kirken eller ved en borgerlig begravelse eller bisættelse i kapellet.

Hvis afdøde selv har taget stilling, er valget ikke så svært – men er man i tvivl, kan man læse lidt mere om forskellene herunder.

Om selve ceremonien i kirken kan siges, at denne indebærer, at der er valgt salmer, præsten taler om den afdøde, der er måske personlige taler eller musikalske indslag. Disse dele af højtideligheden er som regel de samme, uanset om den afdøde efterfølgende skal begraves eller bisættes.

Begravelse

Begravelse

Efter ceremonien i kirken bærer familie og nærmeste pårørende kisten ud til et udvalgt og klargjort gravsted, ledsaget af præsten.

Begravelse eller bisættelse

Begravelsescermoni

Ordet begravelse bruges i dag generelt om ceremonien, hvor vi tager afsked med en afdød – men i praksis betyder det, at kisten sættes i jorden. Bisættelse betyder at afdøde kremeres (brændes).

En jordbegravelse er kendetegnet ved at kisten, efter højtideligheden i kirken, bliver sænket ned i en grav på en kirkegård og dækket med jord.

Ca. 25 % af danskerne vælger i dag en jordbegravelse, så det er ikke længere så almindeligt som tidligere.

  • Aug 21, 2019

    Ceremonien

    En begravelse finder som oftest sted i en kirke, men ceremonien kan i princippet også afholdes et andet sted.

  • Aug 21, 2019

    Kisten bæres ud

    Efter højtideligheden bæres eller køres kisten til graven. Det er familien, der har udvalgt de seks personer, der skal bære kisten ud af kirken, og det er vigtigt at have aftalt dette, inden ceremonien starter. Det er også vigtigt at alle kender deres plads omkring kisten, så der er taget højde for kistens belastning og vægt.

  • Aug 21, 2019

    Kisten sænkes

    Familien og begravelsesfølget går efter kisten, og samles ved graven. Her nedsænkes kisten, og hvis det er en kristen begravelse afslutter præsten ceremonien med den såkaldte jordpåkastelse, hvor ordene ’af jord er du kommet, til jord skal du blive og af jorden skal du igen opstå’ fremsiges.

  • Aug 21, 2019

    Den sidste afsked

    Herefter er ceremonien slut, og begravelsesfølget opløses. Man kan vælge at tage sin egen afsked med den afdøde, inden man går. Nogle gør det ved at kaste en blomst ned på kisten. Ofte er der en mindre social sammenkomst efter højtideligheden; det bestemmer de efterladte, eller måske har den afdøde haft ønsker om dette.

begravelse

Gravpladsen

Et gravsted til en kistebegravelse skal minimum være 3m2 stor, og den er selvsagt dyrere end en urne-gravplads, som ikke optager nær så meget plads.

Priser på gravplads

Et gravsted for en kistegrav skal minimum etableres for 20 år, den periode kaldes fredningstiden. Priser på gravsteder svinger meget, både afhængig af den enkelte kirkegårds bestemmelser, men også efter gravens placering på kirkegården. Det er derfor en god idé at aftale en tur på den ønskede kirkegård med den lokale graver eller præst, inden man foretager et valg.

Man kan godt blive begravet, selvom man ikke er medlem af Folkekirken. Blot vil ceremonien skulle afholdes et andet sted end i kirken. Hvis man ikke er medlem af folkekirken, så kan det godt forhøje prisen for gravstedet på nogle kirkegårde.

Udover prisen på gravstedet kan der forekomme flere forskellige tillæg til prisen, afhængig af den valgte kirkegård. Det der derfor altid en god ide at kontakte kirkegården og spørge på den samlede pris for det gravsted, der ønskes.
Læs mere under Priser

Urne

Bisættelse

Efter ceremonien i kirken bærer familie og nærmeste pårørende kisten ud til et udvalgt gravsted på kirkegården ledsaget af præsten.

bisættelse

Bisættelsescermoni

En bisættelse er en begravelsesceremoni, hvor kisten med afdøde efter højtideligheden bliver kørt af bedemanden til nærmeste krematorie og brændt. Senere (1-2 uger efter) nedsætter de pårørende urnen med afdødes aske i en urnegrav. Man kan også søge om at få lov til at sprede asken ud over havet.

Ca 75% af danskerne vælger at blive bisat/kremeret, så det er den mest almindelige begravelsesform i Danmark.

  • Aug 21, 2019

    Ceremonien

    En bisættelse finder som oftest sted i en kirke, men ceremonien kan i princippet også afholdes et andet sted. Dette afhænger selvfølgelig af om afdøde ønskede eller ikke ønskede kirkens medvirken forud for bisættelsen.

  • Aug 21, 2019

    Jordpåkastelse

    Hvis bisættelsen foregår i kirken, så vil jordpåkastelsen finde sted inde i kirken.

  • Aug 21, 2019

    Kisten bæres ud

    Efter ceremonien bæres kisten ud til en rustvogn. Det er familien, der har udvalgt de seks personer, der skal bære kisten ud af kirken, og det er vigtigt at have aftalt dette, inden ceremonien starter, ligesom det er vigtigt at man har aftalt hvem der skal bære kisten i hjørnerne, hvor den er tungest.

  • Aug 21, 2019

    Den sidste afsked

    Når kisten er båret ud af kirken, følger alle med ud. Her bliver kisten anbragt i rustvognen ved hjælp af dertil indrettede skinner. Når de pårørende har sagt deres sidste farvel og måske har lagt en blomst eller lignende på kisten, kører rustvognen til nærmeste krematorie.

Urnegravpladsen

En urnegravplads er meget mindre end en almindelig gravplads. Forskellige kirkegårde har forskellige løsninger til deres urnegravpladser, så det er en god idé at undersøge de forskellige muligheder og placeringer, inden man beslutter sig.

Der er også mulighed for at vælge fællesgraven (de ukendtes grav), men så kan man ikke placere sten eller andre personlige mindesmærker, der angiver urnens placering i fællesplænen.

Urnen skal altid nedsættes på en godkendt gravplads, og disse findes i Danmark – med enkelte undtagelser – kun på kirkegårdene.

Det er ikke tilladt at have afdødes urne stående i hjemmet. Men hvis man ejer en grund på over 5000 m2, kan man søge om tilladelse til at nedsætte urnen på privat grund.

Askespredning over havet

En anden, og meget anvendt mulighed er at sprede asken over havet. Hvis man ønsker den løsning, skal man enten kunne dokumentere, at det var afdødes ønske, eller de efterladte familiemedlemmer skal være enige om beslutningen. Det er det lokale kirkekontor, der giver tilladelsen, og bedemanden kan være behjælpelig med ansøgningen om dette.

Det er derefter de efterladtes eget ansvar at få asken spredt, og dette skal foregå efter nærmere definerede regler, og på en måde, der ikke vækker opsigt.

Priser på urnegravplads

Lav en aftale med den lokale graver eller præst på den foretrukne kirkegård, og forhør om mulighederne og priserne på urnegravsteder. Mange kirkegårde indeholder flere placeringsmuligheder, man kan vælge imellem, og prisen kan afhænge både af urnegravpladsens type og placeringen på kirkegården.

Man kan godt få nedsat sin urne på kirkegården, selvom man ikke er medlem af Folkekirken. Blot vil ceremonien skulle afholdes et andet sted end i kirken. Hvis man ikke er medlem af folkekirken, så kan det godt forhøje prisen for urnegravstedet på nogle kirkegårde.

Udover prisen på urnegravstedet kan der forekomme flere forskellige tillæg til prisen, afhængig af den valgte kirkegård. Det der derfor altid en god ide at kontakte kirkegården og spørge på den samlede pris for det urnegravsted, der ønskes. Læs mere under priser

Begravelse

Kister

Vores sortiment af kister indeholder både de hyppigst valgte typer, og de mere specielle. Vi hjælper gerne med specialønsker, hvis muligt.

Urne

Urner

Alle vore urner er fremstillet af miljørigtige og bæredygtige materialer, og findes til flere formål.

Bedemand oplæsning blå

Min sidste vilje

Det er altid en stor hjælp for de efterladte, hvis ”Min Sidste Vilje” er blevet udfyldt i tide.